Server som den er til en forret eller som tilbehør til en anden skøn ret – se forslag nedenfor opskriften
- 400 g linguine, (eller anden pasta)
- 4 fed hvidløg, finthakket
- 0,50 rød chili, finthakket
- 3 spsk olivenolie
- 50 g parmesan, friskrevet
- 1 tsk salt
- sort peber, friskkværnet
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
-
Kog pastaen al dente i en stor gryde med rigeligt letsaltet vand.
-
Kom imens hvidløg og finthakket chili i en sauterpande med olie og tænd for lav varme, fx på 3 ud af 9. Rør i olien, mens pastaen koger. Olien skal ikke blive varm eller sautere hvidløget, den skal blot lige blive tilpas varm til at trække smag fra chili og hvidløg.
-
Hæld vandet fra pastaen gennem en sigte, når den er perfekt og stadig har bid. Kom den varme pasta på panden med olie, hvidløg og chili og vend det godt rundt så den krydrede olie fordeler sig overalt på pastaen. Server på tallerkener med et godt drys parmesan, lidt persille og friskkværnet sort peber.
- Sort peber er ikke et must til, men jeg synes det smager så godt på denne ret.
- Chilien er valgfri, nogen laver aglio e olie med og andre uden.
- Indimellem laver jeg ‘saucen’ ekstra cremet ved at tilsætte en dl af kogevandet fra pastaen. Så koger jeg lige pastaen 30 sekunder for kort tid. Skruer op for panden med olie, hvidløg og chili lige inden jeg kommer 1 dl pastavand på. Lader det dampe en anelse ind, kommer pasta og parmesan eller peccorino på panden rører rundt og servere – vupti, så er retten lidt en anelse ekstra cremet.